Velkommen til Firmaidrættens hjemmeside

Firmaidrætten har eksisteret siden 1951, da en gruppe initiativrige og fodboldglade unge arbejdere fra flere af byens firmaer tilbage i 1950-51 barslede med en plan om at starte en idrætsforening. Dette resulterede den 14. januar 1951 i stiftelsen af FFFIF (Fredericia Fag- og Firma Idrætsforbund i daglig tale Firmaidrætten).

Firmaidrætten var idrætslivets "sorte får" i Fredericia, og blev først "rigtig" anerkendt i 1961, da forbundet blev optaget i Samvirkende Idrætsklubber i Fredericia (SIF).

Fra at være en forening, hvor der kun blev dystet på fodboldbanerne er Firmaidrætten vokset op og blevet en af Fredericias største idrætsforeninger, hvor næsten alle tænkelige og utænkelige idrætsgrene tilbydes.

Firmaidrætten holder til ved firmaidrættens udendørsanlæg i Hannerup, hvor sommeraktiviteterne foregår. Her ligger også firmaidrættens klubhus. Om vinteren foregår aktiviteterne dels i klubhuset og dels i Fredericia Idrætscenter og på mange af byens skoler.

Andet steds på denne hjemmeside er der en oversigt over, hvad firmaidrætten kan tilbyde sine medlemmer. Her vil man se, at vi tilbyder alt lige fra gamle holdidrætter som fodbold og badminton til alternative tilbud som krolf og keep-fit.

Firmaidrætten var medstifter af IHB, som blev stiftet den 16. september 1957 med det ene formål at skaffe den fornødne økonomi til at bygge en idrætshal i Fredericia. IHB er stadig med til at give firmaidrætten et økonomisk tilskud. 

Forbundet har mange medlemmer med flere landsmesterskaber og danske mesterskaber i Dansk Firmaidrætsforbunds regi. Kort sagt "Firmaidrætten er stedet hvor alle kan deltage!"

Jeg glæder mig til at møde dig i en eller flere af vore aktiviteter.
Karl Gustav Sørensen
Formand FFFIF

Diverse downloads

Sted

Klubhuset Hannerup
Hannerup Engvej 1a
7000 Fredericia